Faxe Ladeplads Miniby og Park
Minibyens Værksted
Minimurer
Minimurerne bliver de populært kaldt, de 14-16 frivillige, der vinter og sommer møder op på minibyens værksted for at lave nye minihuse og udbedre eventuelle skader på de allerede udstillede huse. Alle bygningsdelene til minihusene bliver lavet fra bunden - mursten, tagsten, vinduer, døre, bindingsværk, skifertag o.s.v. De fleste byggedele er bittesmå, og det kræver stor akkuratesse og omhyggelighed at fremstille dem.
Minimurerne skal aflægge prøve før de kan få lov til at bygge på et rigtig minihus. Det kræver virkelig øvelse for at kunne håndtere de små sten.
Skader på husene
Naturens luner kan være meget hårde ved husene i minibyen. Vinterens skift mellem regn, slud, frost, tø, sol og vind kan virkelig ødelægge de små huse. Kommer der først lidt fugt ind under stenene eller taget, så kan det gå rigtigt stærkt med nedbrydningen. Vi bygger husene i 1:10, men Vor Herre lader det ikke regne i 1:10. Derfor bliver der hvert år lavet et bygningssyn på husene over skader, der skal udbedres den kommende vinter. Udover vind og vejr bliver husene også beskadiget af rågerne. De elsker vores vinduer, så efter lukkertid begynder rågerne at pille vinduerne ud af husene. Husene er heller ikke altid ubeboet. Mange huse har desværre fået myrer som beboere og en gang imellem besøg af bier.
Hovedgaden 28
Faxe Kalk's kontor eller
"Grevens sommerbolig"
Aktiviteter og igangværende byggerier på værkstedet.
Hovedgaden 28 og Hovedgaden 13 "Faxe Kalk" - kontorbygning.
Begge bygninger blev placeret i parken i sommer.
Til havnen er vi i fuld gang med at bygge Koefoeds træværksted med skorsten. Det var i denne bygning, der blev lavet damp til at drive diverse maskiner, samt til at bøje træet til skibsbyggeriet.
Det er første gang, vi prøver at bygge en skorsten, der er 2 meter høj og som bliver smallere mod toppen. Et spændende bygningsværk.
Vi arbejder stadigvæk på "Sprutten" en ejendommelig bygning til at læsse kalksten ned i skibene. Dette byggeri er en stor udfordring, da det er svært ud fra diverse billeder, at se hvordan bygningen fungerede.
Den første kalk tippevogn er blevet bygget.
Vedligeholdelse
Mange af husene har nu stået i parken i mere end 10 år og det kan efterhånden ses. Husene er løbende blevet vedligeholdt med maling og udskiftning af enkelte elementer, men det er ikke altid nok. En del bygninger begynder at lide under det vi kalder en konstruktions fejl.
Hotel bygningen bliver vi desværre nød til at bygge om. Allerede efter opførelsen viste det sig at der var brugt for lidt cement i betonen. Da hotellet skulle flyttes knækkede betonsoklen. Men taget er heller ikke blevet lavet korrekt, hvilket har medført vandskader.
Kirken
Vores dejlige kirke skal også have et nyt tag, da der her også er lavet en konstruktions fejl på taget. Der er kommet nyt tag på absis og der er monteret nye vinduer.
Tegning og opmåling af huse.
Det er meget sjældent, der findes tegninger på de originale huse, vi skal bygge. Findes der tegninger, er de gerne for nye og viser ikke, hvordan husene så ud for 100 år siden. Vi bliver derfor nødt til at tage ud og opmåle dem på stedet og sammenholde mål og skitser med det billedmateriale, der evt. findes fra den periode, vi ønsker at bygge huset fra. Eksisterer huset ikke, og heller ikke tegninger, må vi lave en opmåling ud fra det billedmateriale, der findes over huset. Murstenene tælles i højde og længde, og ud fra dette laves der en arbejdstegning. Det største problem er altid at opbygge/tegne bagsiden af huset. Det er sjældent, der er billeder herfra. Nogen gange må tegningen bero på et gæt. Når opmålingen er overstået, fremstilles der en arbejdstegning i plan, opstalt og detailtegninger i målestoks forholdet 1:10.
Når tegningerne er tegnet planlægges produktionen af de enkelte bygningsdele.
Teglværket
Vores eget lille teglværk er vores livsnerve. Uden dette teglværk ville det næsten have været umuligt at få fremstillet alle de huse, som vi har i dag. Vores teglværksmester står for driften af teglværket. Det er et kompliceret stykke arbejde, at lave de små byggesten. Først skal det våde ler køres ud af lermaskine, hvortil vi har forskellige matricer, der former leret til mursten og teglsten. Herefter udskæres i de rigtige længdemål. Murstenene og teglene lægges til lufttørring. Tørringen må ikke ske for hurtigt for så kan emnerne revne eller svinde meget i målene. Efter lufttørringen slibes stenene fri for grater og derefter bliver de stablet på pladerne til teglovnen.
Der kan være ca. 2400 stykker mursten i hver brænding. Inden en mursten eller en teglsten er færdig og klar til brug, har den været i hænderne 5 gange. Der bliver også fremstillet mange special sten til byggerierne, som foreksempel til minikirken.
Det er en længere proces at fremstille disse små byggekomponenter, men alligevel bliver der fremstillet rigtig mange sten på et år. Et skøn på hvor mange sten der produceres på et år, kan vi prøve med et lille regnestykke: 65 brændte mursten vejer ca. 204 g. Med vand fordampning og ler spild kan vi sige, at der bliver ca. 260 stykker mursten af 1 kg vådt ler. Vi har de sidste 6 måneder brugt ca. 120 kg ler eller omregnet en produktion på ca. 31.000 stk. eller på årsbasis ca. 60.000 mursten. Det er selvfølgelig ikke kun mursten, der er fremstillet. Der er og bliver også fremstillet mange teglsten.
De fleste teglsten og mursten bliver fremstillet af rødler, men vi bruger også blåler, gråler og hvidler til fremstilling af sten.
I er velkommen til at kikke ind.
De ældre huse i Faxe Ladeplads
De fleste beboelses ejendomme fra sidst i 1890'erne - og i den periode vi bygger 1900-1920 - er opført som rødstenshuse med lige store vinduer i facaden, som i de fleste tilfælde er placeret symmetrisk. Husene fra før den tid var desuden opført som bindingsværkshuse og / eller af de lokale kalksten. Mange af kalkstenshusene i Faxe Ladeplads er stadig bevaret. Rødstenshusenes eksistens skyldes nok, at der på samme tid var et teglværk i byen. Også de mange små udhuse er et særkende for byen
Husenes arkitektur og udtryk
Skorstene på husene er her i Faxe Ladeplads meget forskellige - og ofte ret specielle. Den åbne træveranda foran hoveddøren er også et særkende for byen, og ikke mindst de mange udsmykninger af murværket på husene. Her kan nævnes stik med brug af sten i anden farve, bånd med kalksten eller gule sten, foruden udsmykninger under og omkring vinduer. Gavle med forskelligartet udsmykning samt gesimser med særlige udsmykninger og forskellige sten og opskalkninger med strømskifte kan ses mange steder. Ikke at forglemme et let tagudhæng over synlige spærender samt gavludhæng, der er understøttet af gennemstukne åse og konsoller. Spærender, ”åse”, konsoller og vindskeder er fint udskåret snedkerarbejde. Tagene er ikke altid konstrueret med åsbjælker, og åsene på gavlene er blot korte indmurede bjælkestykker - en dekorativ bæring af udhænget. Man bør også bemærke de mange specielle navnetræk på facaderne, hvoraf en del stadig er synlige. Husene havde navne før gader og veje blev navngivet i 1918.
Mange af disse detaljer forsøger vi at overføre på vores minihuse. De specielle træverandaer har vi flere af i vores miniby.
.JPG?etag=%22f86e5-64063d5b%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=259%2B194&extract=0%2B17%2B259%2B177&quality=85)